Betonblander i en arbejdshal.
Forskellige typer betonblandere med ophejs.

Haarup modstrømsblander

Haarup modstrømsblandere er resultatet af nytænkning og kontinuerlig produktudvikling. Den mindste blanderstørrelse rummer 300 l materiale, og den største er den kraftfulde 6.000 l blander.

Både blandergearet og selve blanderen konstrueres og fremstilles på vores egen fabrik. Vi producerer altså med fuld sporbarhed og løbende kvalitetskontrol af alle processerne. Derfor kan vi også yde 8 års garanti på alle vores gearkasser.

En kombination af rotation og modstrøm gør det muligt for ethvert betonanlæg at producere alle typer beton af meget høj kvalitet.

Gearkassen er særdeles effektiv, hvilket betyder, at alle vores blandere er lydsvage, og dette har naturligvis en meget positiv indvirkning på arbejdsklimaet indendørs. Gearkassen er monteret med hærdede og slebne tandhjul lejret i sfæriske og koniske rullelejer, hvilket giver en stabil lejring af tandhjulene.

Kraftoverføringen fra motoren til gearet sker via en fast kobling videre til en hydrodynamisk kobling (gældende for blandere fra 1.125 liter), hvilket sikrer en rolig opstart af gearet og beskytter mod overbelastning.

Fakta
  • Unik 8 års garanti
  • Højintensiv blandeproces
  • Gear designet og fremstillet af Haarup
  • ​Blander designet og fremstillet af Haarup
  • Særdeles robust
  • Lave driftsomkostninger
  • Størrelser fra 300 til 6.000 l
  • Velegnet til alle betontyper